Home Rengøring Vaskemaskine test 2017

Vaskemaskine test 2017

2276
0
SHARE

En vaskemaskine er uundværlig i enhver husholdning. Hvad end man er glad for at dyrke sport, har små børn, som skal have rent tøj på flere gange i løbet af dagen eller noget helt tredje, så er det næsten ikke til at undvære at have en god og funktionel vaskemaskine. Vaskemaskinen skal gerne kunne fungere som en ekstra hjælpende hånd i en travl hverdag, hvor det hele kører derud af med 100 km/t, men hvor der stadigvæk skal være mulighed for at kunne have rent og fint tøj på.

Der findes mange guides rundt omkring på nettet, som skal hjælpe dig med at finde den helt rigtige vaskemaskine. Her kan blandt andet Forbrugsguiden.dk nævnes, da de har lavet en rigtig god oversigt over, hvilke vaskemaskiner, der blandt andet er bedst i test.

Men hvad er det egentlig, der er med til at definere, om en vaskemaskine er god? Det kommer i høj grad an på forbrugeren, som skal bruge vaskemaskinen. Da der findes et utal af forskellige forbrugere, vil der også være en lang række af forskellige behov, som skal opfyldes på den ene eller den anden måde. Det der måske vil være den perfekte vaskemaskine for nogen, kan ende med at være den helt forkerte vaskemaskine for andre.

Derfor vil vi i denne guide give dig 8 gode bud på de bedste vaskemaskiner på markedet, sådan at du kan få den helt rigtige vaskemaskine af slagsen. Der vil være nogle på tilbud, samt nogle, der kan erhverves for en net sum penge. Tag et kig med i denne guide og find måske din kommende vaskemaskine lige her.

Indholdsfortegnelse

Bosch WAT283L8SN Vaskemaskine

Bosch har med denne vaskemaskine skabt sig endnu et pragteksemplar af en model, der med sikkerhed kan hjælpe dig med at få vasket dit tøj flot og rent igen. Det tyske kvalitetsmærke er kendt for at producere diverse ting til husholdningen, som alle er af den samme eminente tyske kvalitet, hvor der ikke bliver gået kompromis med en eneste detalje. Denne vaskemaskine er en af de maskiner på markedet lige nu, som har den højeste vurdering af brugerne.

Med sin pris på 2.999,- (fundet hos Skousen) får man altså her en billig vaskemaskine, der kan utroligt meget for ganske få penge. Den er perfekt til børnefamilien, som har et behov for at få vasket større mængder af tøj grundet den høje vaskekapacitet på 8 kilo.

Vaskemaskinens specifikationer

  • Energiklasse A+++
  • Energiforbrug årligt: 137 kWh
  • Vandforbrug årligt: 9900 liter
  • Antal omdrejninger: 1400/minut
  • Vaskekapacitet: 8kg
  • Kulfri motor

LG F1496TDA3 Vaskemaskine

Denne vaskemaskine fra LG er det oplagte valg til dem, der ønsker at have en brugervenlig vaskemaskine, som kan bruges til at vaske tøjet rent hurtigt og nemt. Vaskemaskinen fra LG er udstyret med et smart LED-display, som man nemt kan betjene. Derudover er det i denne maskine muligt at udsætte vasken med hele 19 timer, så vasken kan sættes over fra morgenstunden, men den er først færdig med vasken, lige inden man kommer hjem igen.

Udover sit smarte LED-display kan man også, hvis man ejer en smartphone, downloade en app, der er særligt fremstillet til LG vaskemaskiner. Igennem denne app kan du holde øje med, hvordan din vaskemaskine har det og sikre dig imod at skulle have den til reparation. Derudover er der altid som udgangspunkt 10 års garanti på vaskemaskinens motor. Vaskemaskinen kan købes på udsalg hos WhiteAway til 2.999,-, hvor du kan spare hele 57% af originalprisen – det er et tilbud, der vil noget! Vaskemaskinen er af Bo magasinet også nævnt som værende en af de bedste maskiner på markedet.

Vaskemaskinens specifikationer

  • Energiklasse A+++
  • Energiforbrug årligt: 175 kWh
  • Vandforbrug årligt: 11.000 liter
  • Omdrejninger: 1.400/min.
  • Restfugtighed: 44 %
  • Kulfri motor

Siemens WM14W447DN Vaskemaskine

En vaskemaskine i topklassen skal helst kunne klare sig igennem læssevis af vasketøj uden problemer. Med denne vaskemaskine fra Siemens får du en vaskemaskine, der kan klare det hele, og som også står som en af de absolut bedste i sin klasse. Vaskemaskinen nævnes at have en rigtig god vaskeevne, som efterlader tøjet med en restfugt på 53%. Vaskemaskinen bliver også hos Elgiganten nævnt som værende en af de bedste til prisen.

Denne vaskemaskine er udstyret med et smart LED-display, som er utroligt nemt at betjene. Derudover er tromlen i vaskemaskinen udstyret med den såkaldte iSensoric teknologi, der er med til at sikre en god vask hver eneste gang. Desuden er motoren i maskinen en kulfri iQdrive-motor, som der ydes 10 års garanti på.

Vaskemaskinens specifikationer

  • Energiklasse A+++
  • Energiforbrug årligt: 122 kWh
  • Vandforbrug årligt: 8800 liter
  • Omdrejninger: 1.400/min.
  • Restfugtighed: 53 %
  • Vaskekapacitet: 7 kg

Miele WKB 120 Vaskemaskine

Hvis kun det bedste er godt nok til dig, så er det denne vaskemaskine, du skal vælge. Maskinen er af flere vurderet til at være den absolut bedste i sin klasse, og den vil med sikkerhed give dig et strålende rent resultat, hver gang den bliver taget i brug. Her er det især maskinens gode centrifugeringsevne med hele 1600 omdrejninger i den specielle SoftCare-tromle, der især bliver fremhævet.

Med denne vaskemaskine er det muligt for dig at komme til at vaske dit tøj helt ned på 20 grader, hvilket i den grad må siges at være godt for miljøet. Maskinen er udstyret med almindelige knapper samt et touchpanel, der er med til at sikre dig nem betjening. Til 9.495,- (hos Wupti.com) kan denne vaskemaskine blive din.

Vaskemaskinens specifikationer

  • Energiklasse A+++
  • Energiforbrug årligt: 176 kWh
  • Vandforbrug årligt: 9900 liter
  • Omdrejninger: 1.600/min.
  • Vaskekapacitet: 8 kg

Samsung WW10H9600EW Vaskemaskine

Ligesom den ovennævnte vaskemaskine fra Miele er denne fra Samsung også en af de allerbedste. Denne maskine har nogle af de vildeste funktioner, der er med til at gøre den til en yderst moderne maskine. Med en kapacitet på op til 10 kg vasketøj er denne vaskemaskine det ideelle valg til storfamilien, der har brug for at vaske meget tøj ad gangen.

Vaskemaskinen har en fem tommer stor touchskærm, hvorigennem det er muligt at styre, hvilket program, man ønsker at vaske på. Vaskemidlet sørger vaskemaskinen selv for at dosere, når den bliver brugt, takket være intelligente systemer, der både vurderer, hvilken type af tekstil der er tale om, samt hvilken temperatur, der skal vaskes ved. Du kan samtidig følge med i, hvor lang tid der er tilbage på dit vaskeprogram igennem Samsungs egen app, der kan tilknyttes til vaskemaskinen. Vaskemaskinen kan købes hos Skousen til 12999,-.

Vaskemaskinens specifikationer

  • 1600 omdrejninger/minut
  • Energimærke: A+++
  • Touchskærm
  • Eco Bubble teknologi

AEG LM75681F Vaskemaskine

Denne smarte vaskemaskine fra AEG kommer med et væld af forskellige funktioner, som kan være med til at gøre din hverdag nemmere. Derudover er denne vaskemaskine også utrolig økonomisk i drift samt miljøvenlig. Det smarte OptiSense system sørger for at dosere vandet og energiniveauet til den enkelte vask, hvilket er med til at sikre dig den mest optimale indstilling til hver vask.

Vaskemaskinen har en tromle, der kan rumme op til 8 kilo vasketøj pr. gang, hvilket kan gøre det nemt hurtigt at komme til bunds i vasketøjskurven, hvis den efterhånden har vokset sig lidt for stor. Ved at vælge en vaskemaskine som denne kombineret med den rette tørretumbler vil man hurtigt kunne komme vasketøjet til livs. Vaskemaskinen kan købes hos Elgiganten til 3.999,-.

Vaskemaskinens specifikationer

  • Energimærke: A+++
  • Energiforbrug årligt: 152 kWh
  • Vaskekapacitet: 8 kg.
  • Vandforbrug: 10990 liter/år
    1600 omdrejninger/minut

Electrolux FW34K8165 Vaskemaskine

Denne gode, økonomiske og miljøvenlige vaskemaskine fra Electrolux er en supergod og billig vaskemaskine til dig, der har et behov for at få vasket større mængder af tøj hurtigt og nemt. Med en vaskekapacitet på 8 kilo, er der plads til familiens snavsede tøj, som kan blive vasket på et af de mange forskellige programmer, som vaskemaskinen tilbyder.

Med sine 1600 omdrejninger i minuttet bliver tøjet efterladt med en lav restfugt, som gør, at tøjet hurtigt vil tørre, hvad end det kommes i tørretumbleren eller hænges op på snoren derhjemme. Derudover er vaskemaskinen udstyret med et overskueligt display, der med både symboler og tekst sørger for høj brugervenlighed. Vaskemaskinen kan købes hos Elgiganten til 2.888,-.

Vaskemaskinens specifikationer

  • Energimærke: A+++
  • Vandforbrug: 9999 liter/år
  • Energiforbrug årligt: 190 kWh
  • Kapacitet: 8 kg.
  • Restfugtighed: 44%

Hvad skal jeg være særligt opmærksom på, når jeg skal købe en ny vaskemaskine?

Der er et utal af forskellige muligheder, når du skal ud og finde dig en ny vaskemaskine. Derfor er det vigtigt at kigge efter nogle bestemte ting, når du skal ud og investere i den nye vaskemaskine til hjemmet.

Energimærket

Den absolut vigtigste ting at kigge efter er vaskemaskinens energimærke. Det mest optimale for dig at vælge er en vaskemaskine, der er mærket med minimum A+. Mærkerne går fra D til A+++, hvor A+++ er den mest miljøvenlige af slagsen. De fleste af de nyere vaskemaskiner er mærket med A+++.

Centrifugeringsevnen

En god vaskemaskine skal gerne have en rigtig god centrifugeringsevne. Hvis det er vigtigt for dig, at dit tøj er relativt tørt, eller kun let fugtigt, når du tager det ud af vaskemaskinen, kan det være en rigtig god idé at vælge en vaskemaskine, der har minimum 1600 omdrejninger i minuttet.

Vaskemaskine og tørretumbler i et

Det er muligt at få nogle vaskemaskiner, der også kan omdannes til en tørretumbler. Dette kan være en rigtig god idé at anskaffe sig, hvis man ikke har plads til at have både en vaskemaskine og en tørretumbler stående. Sørg dog for at vurdere, hvor meget du rent faktisk bruger en tørretumbler, da det ikke er sikkert, at det overhovedet er nødvendigt for dig at købe en tørretumbler.

Maskinens størrelse

Det er vigtigt, at man vælger en vaskemaskine, der har de rette mål. Vaskemaskiner kan fås i flere forskellige størrelser. En lille og smal vaskemaskine kan eksempelvis være at foretrække, hvis man ikke har brug for så stor en maskine, hvorimod en af de bredere af slagsen samtidig også typisk vil have en større vaskekapacitet.