Home Rengøring Støvsuger test 2017

Støvsuger test 2017

2387
0
SHARE

En støvsugers primære funktion er at fjerne skidt og støv fra gulve og andre overflader, så vi kan få et rent og pænt hjem. Støvsugere fås i mange forskellige prisklasser og med det udvalg, som findes i dag, så kan det være besværligt at finde præcis den, som bedst lever op til de krav, som du har.

Måske er der en allergiker i familien, hvorfor det er nødvendigt, at rengøringen er meget striks. Eller måske har din hund en yndlingsplads i sofaen, hvor den gang på gang efterlader hår, som du næsten ikke kan få væk. Det kan være, at din bolig har mange tæpper eller måske blot trægulve. Alle disse forhold er vigtige i forhold til valg af støvsuger

Hver støvsuger er givet en karakter på en skala fra A til G fra producentens side, som viser dens evne til at rengøre hårde gulve og gulve med gulvtæpper. På den måde er der mange variabler, som du skal se på, når du vælger din næste støvsuger. Nogle er vigtige, andre mindre vigtige.

Indholdsfortegnelse

Miele Classic Powerline C1

Et af Mieles bud på en velfungerende støvsuger er denne model, som er set i Bilka til 1.199 kroner. Den udmærker sig ved en motor, hvor du selv har mulighed for at indstille den ønskede effekt. Med en rengøringsevne svarende til karakteren D, både på hårde gulve og på gulvtæpper, er der tale om en støvsuger med en sugeevne under middel, som det også bemærkes i denne test.

Mieles støvsuger er udstyret med et system, som bevirker, at motoren starter stille op. Det skulle øge støvsugerens levetid markant, hvilket er en kærkommen feature. Motoren viser sig nemlig gang på gang at være de fleste støvsugeres svage punkt, og Mieles løsning af problemet er en medvirkende årsag til, at denne model er med i støvsuger testen.

Specifikationer:

  • Energiklasse: F
  • Lydniveau: 80 dB(A)
  • Vægt: 6 kilo
  • Støvsugerposens volumen: 4,5 liter
  • Arbejdsradius: 9 meter

Nilfisk Elite Energy Comfort

Hvis man skal tale om legender inden for støvsugere, så er Nilfisk uden tvivl en kandidat. Med denne model medfølger HEPA-14 filteret, som effektivt fjerner generende partikler fra luften. Og i modsætning til ovenstående model indstiller Nilfisken sig automatisk til det underlag, som den støvsuger. På den måde slipper du for at skulle justere støvsugeren undervejs.

Med en rengøringsklasse B på både hårdt gulv og gulvtæpper er der her en støvsuger, som ligger i toppen desangående. Som en lille ekstra smart funktion er støvsugeren Stop & Go-parkering. Med den funktion stopper støvsugerens motor, når du placerer mundstykket i placeringsslidsen. Nilfisk Elite Energy Comfort er med andre ord en lækker støvsuger, som til 1.795 kroner absolut er rimelig i pris.

Specifikationer:

  • Energiklasse: A
  • Lydniveau: 68 dB(A)
  • Vægt: 7,2 kilo
  • Støvsugerposens volumen: 4,2 liter
  • Arbejdsradius: 13,2 meter

Electrolux UltraOne Green (elgiganten 1.169)

Electrolux er en førende producent inden for hvidevarer af enhver slags. Her har Electrolux lavet en støvsuger, hvis komponenter er 70% genbrug. Så nu kan du støvsuge og på samme tid gøre noget godt for miljøet. Med støvsugerens allergy-plus filter er du også sikker på at fjerne størstedelen af de partikler, som kan være generende for allergikere.

Rengøringsklassen er B på gulvtæpper og A på hårde gulve, og det er absolut tilfredsstillende – også når du tager i betragtning, at Electrolux’ udgangspunkt har været at producere en miljøvenlig støvsuger. Det er de lykkedes med uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du kan erhverve dig støvsugeren for 1.169 kroner i Elgiganten.

Specifikationer:

  • Energiklasse: A
  • Lydniveau: 66 dB(A)
  • Vægt: 6,8 kilo
  • Støvsugerposens volumen: Ikke oplyst
  • Arbejdsradius: 13 meter

Dyson Cinetic Big Ball Musclehead (whiteaway 2.789)

Dyson er kendt for at designe støvsugere, som ligner futuristiske maskiner. Og skal du tro designet, så foranlediges man næsten til at tro, at denne støvsuger indeholder et stykke kunstig intelligens. Desværre må vi skuffe dig og blot konstatere, at selvom støvsugeren så absolut er prisværdig og bestemt ikke skuffer, når du skal støvsuge hårde gulve, så er designet klasser over ydeevnen.

Men Dyson hører hjemme i støvsuger testen, fordi de har formået at forny markedet og designet vældigt meget. Denne støvsuger er eksempelvis poseløs, hvilket betyder, at den er udstyret med en aftagelig beholder, som du kan tømme i skraldespanden efter brug. Om ikke andet slipper du for at købe støvsugerposer. Med karakteren B angående sugeevne på hårdt gulv og D på gulvtæpper havner støvsugeren i det store midterfelt. Støvsugeren er set hos WhiteAway. 

Specifikationer:

  • Energiklasse: E
  • Lydniveau: 85 dB(A)
  • Vægt: 7,7 kilo
  • Kapacitet beholder: 1,6 liter
  • Arbejdsradius: 10,75 meter

Miele C3 EXCELLENCE

Endnu en støvsuger fra den tyske producent Miele. Her får du faktisk en meget lækker og gennemarbejdet støvsuger, som til en pris på 2.495 kroner måske nok er en smule dyr. I forhold til kvaliteten af støvsugeren, så er vi dog havnet på et fornuftigt niveau. Med airclean-plus filteret sørger støvsugeren for, at den luft den blæser ud er renere end normalt.

Brugervenligheden bliver yderligere forstærket af de fire forskellige medfølgende mundstykker. Der er blandt andet et mundstykke til at støvsuge fuger med og et mundstykke til møbler. Med en sugeevne på A på hårdt gulv og C på gulvtæpper er du sikker på, at både dine tæpper og dine trægulve får en ordentlig behandling. Du kan læse mere om Mieles C3 serie og andre prisvindende støvsugere her. 

Specifikationer: 

  • Energiklasse: A
  • Lydniveau: Ikke oplyst dB(A)
  • Vægt: 8,2 kilo
  • Støvsugerposens volumen: 4,5 liter
  • Arbejdsradius: 11 meter

POINT PRO PRO50GR (punkt1 1.499)

Her får du en lille handy støvsuger, som er et rigtig godt valg, hvis du for eksempel bor i en mindre lejlighed, som fortrinsvis har trægulve. Mens Point Pro støvsugeren får et flot A for sugeevnen i forhold til hårde gulve, er snakken nemlig lidt en speget affære, når den skal præstere på gulvtæpper. Her må den nøjes med karakteren E.

Støvsugeren er udstyret med et parketmundstykke, som er ekstra skånsomt mod dine gulve samt et HEPA-filter, hvilket vi er glade for. Med flere og flere allergikere er det godt, at producenterne af støvsugerne tager hånd om det faktum, at den luft, som støvsugeren blæser ud, kan være ganske forurenet af små-partikler.

Specifikationer:

  • Energiklasse: A
  • Lydniveau: 72 dB(A)
  • Vægt: 5,6 kilo
  • Støvsugerposens volumen: 3 liter
  • Arbejdsradius: 9 meter

Nilfisk Neo Power

Nilfisk er altid sikker på at være med i en støvsuger test. De producerer langtidsholdbare og brugervenlige støvsugere. Denne er ikke en undtagelse. Det er ikke den største støvsuger på markedet, og den egner sig nok allerbedst til en mindre lejlighed eller et kollegieværelse. Den har et lækkert design, hvor den friske røde farve udstråler friskhed og energi.

Med en sugeevne på henholdsvis A på hårde gulve og C på gulvtæpper, så får du en støvsuger, som i forhold til prisen præsterer temmeligt godt. Men prisen er en særdeles skidt score, hvad angår energiklassen, og Nilfisk er på den måde desværre gået lidt på kompromis med energiforbruget, som er i den høje ende. Men bestemt en støvsuger som er værd at bruge penge på.

Specifikationer:

  • Energiklasse: F
  • Lydniveau: 78 dB(A)
  • Vægt: 5 kilo
  • Støvsugerposens volumen: 2,1 liter
  • Arbejdsradius: 8 meter

Bosch BBH52550 (renthjem 1.691,95)

Ved første øjekast ligner et af Boschs bud på en støvsuger en elektrisk tandbørste. Men tag ikke fejl – støvsugerens look er netop en af de fine features ved dette apparat, som udover sit pladsbesparende design tilmed er ledningsfri. I stedet for ledning er støvsugeren udstyret med et batteri, som efter en opladning kan holde cirka en halv time, som for de flestes vedkommende er rigelig tid til at støvsuge.

Støvsugeren har 3 forudindstillede programmer, som du kan bruge alt efter, hvor krævende støvsugningen er. Da Boschs model også er poseløs, så kan du blot tømme den aftagelige beholder i skraldespanden, når du er færdig. Bosch har forsøgt at fjerne de elementer, som normalt er ubelejlige ved støvsugning, og umiddelbart har de haft held med det.

Specifikationer:

  • Energiklasse: Ikke aktuelt
  • Lydniveau: Ikke oplyst dB(A)
  • Vægt: 3,945 kilo
  • Kapacitet beholder: 0,9 liter
  • Arbejdsradius: Ikke aktuel – ledningsfri

Nilfisk Bravo Energy Special

Med den blanke blå og kølige overflade signalerer denne støvsuger fra Elsalg, at vi her har at gøre med et apparat, som med hele sin kliniske udstråling kan klare rengøringen af dine gulve og møbler med et fantastisk resultat. Teleskoprøret sørger for, at du kan anvende støvsugeren ergonomisk korrekt uden at få ondt i ryggen.

Med en sugeevne på henholdsvis B og D for hårde gulve og gulve med gulvtæpper, så er der sørget for en kvalitet, som er over middel. Dog blæser støvsugeren en del beskidt luft ud igen, hvilket er det største minus ved støvsugeren. Prisen taget i betragtning er der her bestemt tale om en støvsuger, hvor netop pris og kvalitet følges fornuftigt ad.

Specifikationer:

  • Energiklasse: A
  • Lydniveau: 72 dB(A)
  • Vægt: 6,5 kilo
  • Støvsugerposens volumen:3,2 liter
  • Arbejdsradius: 10,2 meter

Husk disse ting, når du skal købe støvsuger

Som det fremgår af ovenstående støvsuger test, så er der mange parametre, som du skal tage stilling til, når du skal købe en ny støvsuger. Vi vil kort ridse disse op, så er du godt rustet til et køb af en ny støvsuger.

I første omgang kan det godt betale sig at vurdere, hvorvidt du har behov for en støvsuger, som skal være god til enten trægulve eller gulve med tæpper. Det viser sig nemlig, at selv de billige modeller klarer støvsugningen af trægulve meget fint, mens det kniber mere med denne evne, hvad angår gulvtæpper. Skal du fortrinsvis bruge din støvsuger på gulvtæpper, kan det godt betale sig at bruge flere penge på en støvsuger, som egner sig til det.

Du bør også tænke over, hvorvidt du ønsker en lednings- og/eller posefri støvsuger. Med den ledningsfri støvsuger slipper du for at bruge tid på at skifte stik i et større hus, men du skal så være opmærksom på, at støvsugeren skal lades op. Den posefri funktion er lidt mere diskutabel. Vi er ikke helt overbeviste om, at det er en god idé blot at smide støvet i skraldespanden efter brug. Tænk blot på de mængder støv, som en støvsugerpose normalt indeholder. Men igen er det et spørgsmål om temperament.

Slutteligt skal du bestemt overveje at købe en støvsuger, som har et allergi-filter af en art. Det kunne for eksempel være HEPA-filteret, som har vist sig særdeles effektivt, når det drejer sig om indkapsling af de partikler, som kan virke irriterende på luftvejene.